Underworld xx, DVH 602 født 01.04.1986, har er 166 cm i stang.
Underworld xx har en særdeles interessant afstamning, også set med ”fuldblodsøjne” (Riverman xx-Ruritania xx-First Landing xx) han er således yderst interessant i varmblodsavlen, men også i fuldblodsavlen.
Underworld xx har gennem sin løbskarriere vist at han har hjerte og vilje til at vinde, han var den højest rankede fuldblodshingst i Skandinavien i 1989. Har har 17 starter, heraf 8 sejre, 2 andenpladser og 1 tredjeplads. Han har vundet Norsk Derby (Gr.1), og blev 3. i Stockholm Cup International (Gr.1).
Riverman xx, Underworld xx’s far, virkede i avlen i Frankrig i 5 år, før han blev solgt til USA. Han topper statistikken for avlshingste i USA, (Bedækningsprisen ligger på USD 125.000,00!!) og også i Frankrig ligger han øverst på avlshingstelisten.
Riverman xx løb i Frankrig som 3-års, han var ubesejret, vandt 3 Gr.1 løb og havde en gevinstsum på 1.254.280,00 FFr. Riverman xx var i 1991, i Europa, den hingst med flest afkom der havde vundet Gr.1 løb, også i USA er han fat til flest vindende afkom i gruppeløb.
Satania xx, Underworlds mor, er stakesvinder, hun har sammemlagt 4 sesjrer og er mor til 3 afkom der alle har vundet gruppeløb. Hun er mormor til Ganges xx, efter Riverman xx, Europas højest klassede miler.
Underworld xx, har et dejligt temperament, han er klog og samarbejdsvillig. Han er foruden sin væddeløbskarriere, trænet i dressur og spring med særdeles gode resultater. Han er uddannet M-dressur.
Underworld xx har gået brugsprøve i Sverige og 14- dages materialprøve på Vilhlelmsborg. Han er kåret i Svensk Varmblod, Dansk Varmblod, Trakhener-avlsforbundet, Holsteinerforbundet og Hannoveranerforbundet og på listen hos angloaraberne.
I Sverige er de fleste af Underworld xx’s viste afkom placeret i klasse 1. Mange er godt på vej til S dressur f.eks Ina. Flere afkom går en rigtig god military f.eks Overlord, der blev 3’er i Breeders og åbent Championat for 6-års.
I Holstenerforbundet er 2/3 del af hingsteføllene præmieret samt 3/5 af hoppeføllene. Disse er begyndt at vise mulen f.eks Uptown i spring og United i dressur. En danskavlet springhest går S i USA, Czar Wonderful.
Ved 2. delkåring i Dansk Varmblod i 2002, fik Underworld xx beskrivelsen: Fuldblodshingst af særdeles god type. Han har været sparsomt benyttet i avlen, men nedarver særdeles god bevægelse samt videregiver de positive fuldblodsegenskaber. Hingsten ses gerne benyttet mere i avlen! Han bør bruges til hopper med god størrelse.

Undulette (Utrillo) Britisk junior champion i military. Overlord (Ciceron-Lansiär-Urbino) blev nr. 3 i 6-års Breeders military

I 2006 i oldenborg-regi, var Underworld xx far til det bedste forædlede hingsteføl, Undercover (mf: Mago xx, helbror til Dundee) , samtidig også bedste forædlede føl. Ligeledes var han far Sally af Ravnholt (Thor-Sokrates), hun blev reservefløj hos de 4-års forædlede hopper i Ålborg. Senere ved eliteskuet blev hun igen reservefløj, samt fik tildelt 10 i trav og 9 i helhed. Hos Dansk Varmblod var Underworld xx far til 2, 3-års hopper udtaget til eliteskuet. Anastasia (Faighter-Caruso) fik bronze. Heiline's Episode II (Coronado-Lohengrin) fik ligeledes bronze.

I stutteri Godthaabs regi, har Underworld xx i første følårgang (2004) fået to fløjføl på følskue, Godthaabs Uppercut (Weltmeyer-Lauries Crusador xx) og Dundee (Mago xx).

I anden årgang (2005) fik han reservefløjen på følskuet, Godthaabs Unikum (Bernstein-Bolero).

I 2007 blev stutteriet egen Godthaabs Gemini kåret i RDH, hun bestod rideprøven i både dressur og spring.
I 2008 blev stutteriets egen Godthaabs Willow kåret på fløjen i RDH i det ædle hold, hun bestod rideprøven i både dressur og spring. 2008 var også året hvor vi måtte sige farvel til Underworld. Han sov stille ind i sin boks få timer efter at være taget ind fra græs efter en helt normal dag.Underworld bliver savnet, hans gener, med hans helt specielle egenskaber, lever videre i hans afkom.
Overlord blev 3'er i Svensk Mesterskab i military, og hans fuldblodssøn Independent Friend xx, der pt går Intermediare dressur, blev kåret i Svensk Pony Avl mhbp sportsponyavl.
I 2009 blev stutteriets egen Godthaabs Bright Light kåret til RDH ved stationsafprøvning. Hun bestod rideprøven både i spring- og dressurdisciplinen.
Godthaabs Willow blev kåret i Hannoveraner Forbundet, bl. a. med kommentaren; at det var lige sådan en type avlshoppe man ønskede sig!

Agathe (mf:Argentinus, født i 2005) gik UVM på Zangersheide som 5-års.
I 2010 gik Agathe 6-års klasserne i Falsterbo.
I 2011 blev Godthaabs Bright Light kåret i Hannoveraner Forbundet, med meget positiv omtale.
Underworld xx ∙ født 01.04.1986 ∙ død 20.05.2008 ∙ DVH 602 |